Om Kenn

Om Kenn:

Min rådgivning om indretning af haver er baseret på mine erfaringer gennem 25 års arbejde med tegning og udførelse af havedesigns. Det er grundlæggende rådgivning om indretning og placering af køkkenhaver og små havebyggeprojekter. Det kan være drivhuse, højbede, ’vand i haven’, ’jord på taget’-bygninger, drivbænke, træterrasser, træhytter (Treehouse), krydderurtebede, pizzaovne, staudebede, blomsterenge, dufthaver, haver til børn, pigstensbelægninger, (varm)kompost, levende hegn, pileflet-hegn, spiselige planter all-over, sneglebekæmpelse, frugtlunde, bunddækkeplanter, klatrende planter, pergolaer, legehuse, sædskifte i køkkenhaven, meditationsrum i haven, jordkældre, altaner…….

Jeg rådgiver på grundlag af min viden om planter, biologi, beskæring, næringsstoffer, dyr i haven, rum i haven/haveterapi, (genbrugs)materialer, permakultur, økologi, og bæredygtigt byggeri.

Min rådgivningsmetode foregår ad dialogens vej. Jeg har til formål, at hjælpe dig så godt jeg kan, på grundlag af de erfaringer, viden og kreative evner som jeg har, kombineret med dine ønsker for din have.

Formelt er jeg uddannet gartner fra Botanisk Have, København, og Tivoli, København, samt hos gartner Simon Andersen i Vedbæk. Derudover har jeg en kandidatuddannelse i Internationale Udviklingsstudier fra Roskilde Universitet (Cand. Scient. Soc.)

Jeg er for tiden (2023) under uddannelse i Feng Shui, – med fokus på haver. Endvidere interesserer jeg mig for Biophilic design, som er et koncept indenfor byggebrancen/byudviklingsrummet, hvor man forsøger at integrere mennesker og huses forbindelse til det naturlige omgivende miljø.

knap